Hvorfor psykoterapi?

Vi reagerer på forskellig vis på vores problemer i tilværelsen, men grundlæggende er vi mennesker ikke så forskellige. Vi kan alle komme ud for situationer eller perioder i livet, hvor vi har brug for en sparringspartner for at komme igennem en livskrise, en sorg, stress eller usikkerhed. Der er mange henvendelsesårsager til psykoterapi. Det kan for eksempel være, at du

  • Oplever stress eller sorg i din tilværelse
  • Har lavt selvværd
  • Befinder dig i en livskrise
  • Kommer til kort og kæmper med de samme, tilbagevendende problemer
  • Føler dig fastlåst og oplever afmagt
  • Står overfor store eksistentielle valg og dilemmaer
  • Er interesseret i personlig udvikling

Kan du nikke genkendende til et eller flere af disse punkter, så er psykoterapi måske noget for dig.

Hvad får du ud af at gå i psykoterapi?

Som psykoterapeut kan jeg hjælpe dig til at komme derhen i livet, hvor du har brug for at være. Som psykoterapeut kan jeg støtte dig nænsomt til mere og mere at blive dig selv. I psykoterapien arbejder du med at få mere og mere fat i dig selv og finde ind til kernen.

Lad ikke tilbagevendende, destruktive mønstre få lov til at ”spænde ben” for dig. Når du får en opmærksomhed på, hvad der ikke er godt for dig, kan du begynde at arbejde med at tage bedre vare på dig selv, at tage udgangspunkt i dig selv, blive bedre til at mærke egne behov og grænser, at sige til og fra.

I psykoterapien får du sat fokus på dit liv og livet sat i perspektiv. Ved hjælp af psykoterapi får du mulighed for at lægge gamle mønstre bag dig, komme videre i livet og få håb for din fremtid.

Min baggrund for at arbejde som psykoterapeut

Jeg har mangeårig, solid, klinisk erfaring med psykoterapi med mennesker med en afhængighedsproblematik og deres pårørende. Jeg har desuden erfaring med bl.a. alle ovennævnte problemstillinger, som jo er alment menneskelige.

Jeg arbejder ud fra et anerkendende og positivt livssyn med respekt og indlevelse i det enkelte menneske.

Jeg ser samtalen som et mødested i et terapeutisk rum med mulighed for personlig udvikling. I dette trygge rum tages de livstemaer op, som er vigtige for dig. Vi tager udgangspunkt i din situation, sådan som du oplever den.

Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening er jeg forpligtet på at vedligeholde og udbygge min terapeut uddannelse, og jeg er underlagt Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler, herunder tavshedspligt.